Når det kommer til at vælge tøj til et fotoshoot, er det vigtigt at tænke på både komfort og stil. Det, du bærer, kan have stor indflydelse på det samlede udtryk af billederne, så her er nogle tips til at hjælpe dig med at træffe det rigtige valg.


Komfort

Først og fremmest bør du vælge tøj, der passer godt og er behageligt at have på. Hvis du føler dig godt tilpas i det, vil det også skinne igennem på billederne. Undgå tøj, der er for stramt, da det kan påvirke din kropsholdning og udtryk. 


Naturens farver

Farverne spiller også en vigtig rolle. Det er ofte en god idé at vælge farver, der komplementerer din hudtone og omgivelserne. Neutrale farver som beige, brun og hvid fungerer godt, generelt er naturlige lidt 'støvede' farver en god idé, da de ikke distraherer fra dit ansigt og komplimenterer naturens omgivelser. Tøj uden print er generelt en god idé da det giver mere ro til billederne, og ikke fjerner fokus fra det der betyder noget - JER!


Earthy color palette featuring muted browns, sage green, and soft neutrals.

Flere lag

Det danske vejr byder på lidt af hvert, det kan derfor være en god idé at have flere lag på, så du kan skifte hvis du får det varmt eller koldt. Undgå gerne tøj med glans, som f.eks. silke. Da det kan være meget skinnende i solens lys.

Mood board collage with neutral tones featuring knits, fabrics, and natural textures.

Koordinering

Endelig, tænk på at koordinere tøj med andre deltagere, hvis du skal have billeder taget med familie eller venner. Det betyder ikke, at I skal bære identiske outfits, men at farver og stilarter harmonerer for at skabe et sammenhængende udtryk.


Husk dig selv!

Når alt det her er sagt, så er det vigtigste af alt jo at du får billeder hvor du kan genkende dig selv. Du skal have tøj på du normalt ville have på, og hvis du f.eks. er til meget farverig tøj så er det farverigt tøj du skal have på. Billederne skal afspejle dig som du er!